Boligtype F – 149–155 m², 4 værelser, 2 plan

Stor bolig med lys, luft og fleksibilitet

Boligtype F, som ligger direkte ud til Nattergaleengen og alt det grønne, er blandt de mest rummelige i Hannebjerglund – en bolig med generøse kvadratmeter at udfolde hverdagen på. Her møder man arkitektoniske kvaliteter som mahognivinduer, Junckers egetræsgulve og facader i tegl, kombineret med trædetaljer og grønne sedumtage, der binder bebyggelsen smukt sammen med naturen.

I stueplan byder entréen velkommen med garderobeskab i egetræ fra Køkkensnedkeren. Herefter møder man hjertet af boligen: det store køkken-alrum, hvor snedkerkøkkenet i egetræ fra Køkkensnedkeren fungerer som smukt, naturligt samlingspunkt.

Bemærk: Billederne er generelle visualiseringer og viser ikke nødvendigvis den viste boligtype.

Herfra åbner boligen sig i et par trin ned til det lyse og rummelige stuemiljø – en elegant niveauforskel, der giver rummet karakter og skaber en naturlig overgang mellem madlavning, måltider og afslapning.

Stuen har store vinduespartier med udgang til den syd-/vestvendte terrasse – et solrigt uderum med plads til både ro og samvær. Stueplan rummer desuden et gæstetoilet samt et praktisk bryggers med skabe i eg fra Køkkensnedkeren og direkte adgang til boligens carport – en løsning, der gør hverdagen endnu mere komfortabel.

På førstesalen finder man tre gode soveværelser – det ene med en hel skabsvæg i egetræ fra Køkkensnedkeren – samt et badeværelse, indrettet i tidløse materialer med bademoduler i egetræ ligeledes fra Køkkensnedkeren, Grohe-armaturer og væghængt toilet. Herfra er der adgang til den store tagterrasse – et grønt, privat frirum, der udvider boligen og giver plads til både afslapning og gæster.

Boligtype F er til dig, der ønsker en stor og fleksibel bolig, hvor materialer, lys og luft går op i en højere enhed – et hjem, der giver frihed til både hverdagen og de særlige øjeblikke.

Boligerne opvarmes med vandbåren gulvvarme, der forsynes via et effektivt jordvarmeanlæg.

3D visualiseringer boliger

Bemærk: Billederne er generelle visualiseringer af projektet og viser ikke nødvendigvis den specifikke boligtype.

Materialer med omtanke

Boligerne i Hannebjerglund opføres i en kombination af tegl og træ, som giver et moderne og robust udtryk, der samtidig falder naturligt ind i omgivelserne. De grønne sedumtage tilfører både bæredygtighed og et harmonisk helhedsindtryk, mens de fælles grønne arealer skaber et grønt bånd på tværs af bebyggelsen. 

Moderne boliger – grønne områder – tæt på byen

Med niveaufri adgang, cykelparkering og parkering tæt ved boligerne er der tænkt på funktionalitet og hverdagen - det gør livet i Hannebjerglund lige så enkelt, som det er smukt.

Skriv dig op her →

Kontakt mægler