Velindrettet bolig med fokus på det væsentlige
Boligtype BB er en velproportioneret bolig, hvor kvadratmeterne er udnyttet optimalt. Her får du et moderne hjem med samme høje materialekvalitet som de øvrige boliger i Hannebjerglund, blot i en lidt mere kompakt størrelse.
Mahognivinduer, Junckers egetræsgulve og facader i tegl kombineret med trædetaljer og grønne sedumtage giver boligen et indbydende og tidløst præg.
Bemærk: Billederne er generelle visualiseringer og viser ikke nødvendigvis den viste boligtype.
I stueplan byder entréen velkommen med garderobeskab i egetræ fra Køkkensnedkeren, og herefter danner boligens store, lyse køkken-alrum centrum. Det smukke køkken i egetræ, ligeledes fra Køkkensnedkeren, har direkte udgang til en syd-/vestvendt terrasse, som giver et ekstra uderum til hverdagen. Derudover rummer stueplan et badeværelse og et fleksibelt værelse, der kan tilpasses dine behov.
På førstesalen ligger to soveværelser – det ene med skabe i egetræ fra Køkkensnedkeren – samt endnu et badeværelse, begge indrettet med bademoduler i egetræ fra Køkkensnedkeren, kvalitetsarmaturer fra Grohe og væghængte toiletter. Fra førstesalen er der desuden adgang til en privat tagterrasse – et grønt og fredeligt frirum.
Boligtype BB er til dig, der ønsker et funktionelt og veldisponeret hjem med masser af kvalitet og komfort på lidt færre kvadratmeter.
Boligerne opvarmes med vandbåren gulvvarme, der forsynes via et effektivt jordvarmeanlæg.
3D visualiseringer boliger
Bemærk: Billederne er generelle visualiseringer af projektet og viser ikke nødvendigvis den specifikke boligtype.
Materialer med omtanke
Boligerne i Hannebjerglund opføres i en kombination af tegl og træ, som giver et moderne og robust udtryk, der samtidig falder naturligt ind i omgivelserne. De grønne sedumtage tilfører både bæredygtighed og et harmonisk helhedsindtryk, mens de fælles grønne arealer skaber et grønt bånd på tværs af bebyggelsen.
Moderne boliger – grønne områder – tæt på byen
Med niveaufri adgang, cykelparkering og parkering tæt ved boligerne er der tænkt på funktionalitet og hverdagen - det gør livet i Hannebjerglund lige så enkelt, som det er smukt.
