Boligtype A - 144 m², 4 værelser, 2 plan

En bolig med plads til ro, lys og det næste kapitel

Her møder klassisk håndværk moderne komfort: gedigne mahognivinduer rammer facaden og lader lyset fylde rummene, mens Junckers egetræsgulve skaber en varm og indbydende helhed. Facadernes forskudte geometri og de grønne sedumtage skaber et levende arkitektonisk udtryk, og trædetaljer ved vinduer og indgang understreger kvaliteten i det hele.

Denne bolig udfolder sig over to plan med en gennemtænkt, tilgængelig planløsning – særligt velegnet til aktive seniorer, der ønsker et overskueligt hjem med god forbindelse mellem inde og ude.

Bemærk: Billederne er generelle visualiseringer og viser ikke nødvendigvis den viste boligtype.

Hjertet i boligen er det store køkken-alrum med det skulpturelle snedkerkøkken i egetræ fra Køkkensnedkeren i centrum. Køkkenøen med afrundede hjørner fungerer både som arbejdsflade og samlingspunkt — smuk, funktionel og særligt indbydende. Fra køkkenet er der direkte udgang til den private terrasse mod syd/vest, et solrigt, grønt uderum der indbyder til kaffe i eftermiddagssolen eller stille stunder med udsigt ud over haverne. I stueplan er desuden et badeværelse og et værelse, perfekt som gæsteværelse, kontor eller hobbyrum.

Boligerne opvarmes med vandbåren gulvvarme, der forsynes via et effektivt jordvarmeanlæg.

På førstesalen ligger to soveværelser – det ene med skabsvæg i eg fra Køkkensnedkeren – samt endnu et badeværelse. Begge boligens badeværelser er udført med bademoduler fra Køkkensnedkeren i egetræ, kvalitetsarmaturer fra Grohe og væghængte toiletter, der understreger materialevalgets gennemførte finish. Fra førstesalen træder du ud på den store tagterrasse: et privat, grønt frirum hvor du kan nyde aftensolen og udsigten til de skønne, fredelige omgivelser.

Denne bolig er skabt til dig, der søger ro, kvalitet og overskud i hverdagen — et hjem hvor materialer, funktion og æstetik går op i en moderne helhed, og hvor næste kapitel kan udfolde sig i gode, trygge rammer.

3D visualiseringer boliger

Bemærk: Billederne er generelle visualiseringer af projektet og viser ikke nødvendigvis den specifikke boligtype.

Materialer med omtanke

Boligerne i Hannebjerglund opføres i en kombination af tegl og træ, som giver et moderne og robust udtryk, der samtidig falder naturligt ind i omgivelserne. De grønne sedumtage tilfører både bæredygtighed og et harmonisk helhedsindtryk, mens de fælles grønne arealer skaber et grønt bånd på tværs af bebyggelsen. 

Moderne boliger – grønne områder – tæt på byen

Med niveaufri adgang, cykelparkering og parkering tæt ved boligerne er der tænkt på funktionalitet og hverdagen - det gør livet i Hannebjerglund lige så enkelt, som det er smukt.

Skriv dig op her →

Kontakt mægler